Drømmer du om at komme i praktik hos Danmarks største sportskæde?
Til vores hovedkontor i Funder ved Silkeborg søger vi typisk praktikanter to gange om året inden for markedsføring, kommunikation og e-commerce. Så er du i gang med en relevant uddannelse, hvor du skal i praktik i 4-6 måneder, så hold dig opdateret på siden her og se vores ledige praktikstillinger nederst på siden.
Hvis du er interesseret i at komme i 8., 9. eller 10. klasses erhvervspraktik på vores hovedkontor, så kontakt Christian Haas på chh@sport24.dk. Hvis du derimod ønsker erhvervspraktik i en af vores butikker, så henviser vi dig til at tage direkte kontakt til den pågældende butik. Se listen over alle vores butikker her.
Kom i praktik hos en 100% danskejet virksomhed, som er under rivende udvikling. På landsplan beskæftiger vi over 1.000 dedikerede medarbejdere, heraf omkring 100 medarbejder på hovedkontoret.
Vi ved, at vi kun er kommet hertil, hvor vi er i dag, fordi vi er et stærkt team af kollegaer over hele landet. Du bliver derfor som praktikant hos SPORT 24 klædt rigtig godt på af fantastiske kollegaer inden du bliver kastet ud i dine egne arbejdsopgaver.
Vil du vide mere om SPORT 24, så læs mere her.
Vi kan tilbyde dig læring og udvikling inden for mange forskellige arbejdsområder og du har samtidig stor mulighed for at præge din praktikperiode i den retning, du ønsker. Så hvis du tør tage ansvar, så lover vi masser af spændende opgaver og projekter.
Læs mere om de specifikke arbejdsopgaver i de aktuelle praktikopslag nederst på siden.
Hvilken slags virksomhed kommer du i praktik hos?
Som praktikant hos SPORT 24 bliver du taget imod på lige fod med alle andre medarbejdere. Vi mener nemlig, at du, ligesom alle andre, er ansat hos os for at bidrage til at gøre en forskel.
Vi er en dynamisk virksomhed, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Så har du en god idé, skal du ikke være bange for at fortælle os om den - vi tager altid dine idéer seriøst og arbejder gerne videre med de bedste af slagsen.
Hos os er der plads til alle, og du bliver en del af en virksomhed med højt til loftet og et godt socialt arbejdsmiljø.
"Som praktikant hos SPORT 24 får man lov til at have rigtig meget ansvar. Man bliver behandlet på lige fod med de andre ansatte, og der forventes at man laver sine ting, og selv spørger om hjælp, hvis man har brug for det. I min praktikperiode fik jeg lov til at prøve kræfter med mange forskellige ting, og ikke to dage var ens. Jeg var ansat som visuel marketing praktikant, og har lavet rigtig mange film til SoMe. Det fedeste har helt klart været at se processen fra at komme med en idé til at stå med et færdigt produkt i hånden, som man så også får lov at vise frem. Det har været en utrolig lærerig tid hos SPORT 24."
- Annika Søhoel
Ansat som Video Fotograf efter endt praktikforløb
”Som praktikant i SPORT 24 får du enormt meget ansvar i et lærerigt område, hvor du virkelig føler dig hjemme og accepteret fra første dag. Det er et praktiksted, hvor du kan få lov til at prøve kræfter med præcis det, du synes er spændende. Skulle du ende i en situation, hvor du står med en svær opgave at løse, er alle på kontoret også mere end klar på at give dig en hjælpende hånd. Det er blandt andet derfor, at jeg har været enormt glad for at have haft min praktiktid i SPORT 24”.
- Steffen Duedal
Ansat som SoMe Specialist efter endt praktikforløb
Har du et stort gå-på-mod, og er du klar på at kaste dig ud i nye udfordringer? Kan du tage ansvar for dine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt? Og er du i gang med en relevant uddannelse? Så er det måske dig, der er vores næste praktikant.
Vi søger typisk nye praktikanter med opstart hvert år i januar og august. Arbejdstiden tilpasses efter dit studies retningslinjer, men vi vil allerhelst have dig med på holdet i 4-6 måneder for at give dig den bedste oplevelse. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gratis morgenmads- og frokostordning.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Stella Olesen på sto@sport24.dk.
Se vores ledige praktikstillinger herunder og ansøg direkte via vores ansøgningsportal via knappen "ansøg her" under hver praktikstilling.
Vi søger en grafisk praktikant med interesse for SoMe til HSHOP i Funder ved Silkeborg med opstart i august 2022.
Ansøg nu!Vi søger en Visuel Marketing Praktikant til vores hovedkontor i Funder ved Silkeborg med opstart i august 2022.
Ansøg nu!Vi søger en Kommunikativ Marketing Praktikant til vores hovedkontor i Funder ved Silkeborg med opstart i august 2022.
Ansøg nu!Vi søger en SEO Praktikant til vores hovedkontor i Funder ved Silkeborg med opstart i august 2022.
Ansøg nu!SPORT 24 er sammensat af seks koncepter: SPORT 24, SPORT 24 OUTLET, SPORT 24 TEAM og SPORT 24 BUSINESS, hshop.dk samt G-Sport Danmark, som håndterer Sportigan-kæden og SPORT 24 franchise.
https://www.sport24.dk
Skærskovgårdsvej 7 - 8600 Silkeborg - CVR: 13 82 46 06