"Mit praktikforløb hos SPORT 24 har været fyldt med fede og udfordrende opgaver, som har givet mig mange kompetencer i rygsækken. Hurtigt fik jeg alt det ansvar jeg kunne og ville bære. Jeg var med til at udvikle og producere indhold til SoMe, kampagner, nyhedsbreve mm.

Jeg oplevede i høj grad, at både mig og mit arbejde blev taget seriøst, hvilket kun gav mig mere endnu mere blod på tanden. Mine kollegaer har gennem hele forløbet stået klar med en hjælpende hånd, hvis der var brug for det.

Jeg er utrolig glad og taknemmelig for mit praktikforløb hos SPORT 24."


- Katrine Pedersen

Ansat som SoMe Specialist efter endt praktikforløb

Hvad går du op i?


Du har gode muligheder for at præge din praktik i den retning, der interesserer dig. Vores hovedkontor er så stort, at du kan hente læring og udvikling inden for mange forskellige arbejdsområder.


Hvis du tør tage ansvar og vise, hvad du går op i, så lover vi masser af spændende opgaver og projekter, hvor du får reel og praktisk erfaring med nogle af de ting, du beskæftiger dig teoretisk med på dit studie. 


Vi sætter pris på dit initiativ og din handlekraft. Der er som regel ikke ret langt fra ord til handling hos os, hvis idéen er god. Vi tager dine idéer seriøst og arbejder gerne videre med de bedste af slagsen. Så byd endelig ind! Vi har tillid til dig og den faglighed, du bringer i spil hos os. 



Vi støtter dig

 

Som praktikant hos SPORT 24 bliver du taget lige så godt imod som enhver anden medarbejder. Her er der plads til alle, og du bliver en vigtig del af en virksomhed med et godt socialt arbejdsmiljø. 


Samtidig er det selvfølgelig noget andet at være i studiepraktik. Derfor følger vi dig tæt, mens du er her. 


I dit pratikforløb får du tilknyttet en overordnet praktikansvarlig, som du har 3 møder med undervejs. 1 møde når du starter, 1 midt i forløbet og 1 afsluttende møde. 


Du får også en daglig praktikansvarlig, som koordinerer dine opgaver og fungerer som din daglige sparringspartner. 


Herudover er der også månedlige statusmøder med de andre praktikanter, så I kan få indblik i hinandens opgaver og forløb og dele dem med hinanden.


Praktisk info


Som regel er der opstart for praktikanter i januar og august hvert år. Din arbejdstid bliver tilpasset dit studies retningslinjer, men vi vil allerhelst have dig med ombord i 4-6 måneder for at give dig den bedste oplevelse. Praktikken er ulønnet, men du får gratis morgenmads- og frokostordning. Du kan se de aktuelle praktikstillinger og søge dem nederst på siden. 


Har du spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til Ronja Madsen, rma@sport24.dk. Du kan læse mere om SPORT 24 her.

Praktikpladser